History
-
Dansk maskinist i Fristaten Kongo (EIC) fra 28.11.1890
Jenssen-Tusch: " Aage Hildebrandt, fra Søllerød, Søn af Handelsgartner H. sammesteds, gik ud for Staten 3/i2 90. Naaede efter 18 Dages slem Karavanmarche Léo. Paa Værksted her og saa Mester paa »Ville de Liége« under gamle Andersen. 5. Juni 91 sank Damperen paa Lomami, og det tog 6 Maaneder at tage den op. Hentedes 1. Juledag til Basoko, men blev syg og gik ned til Léo, hvor han ansattes paa Værkstederne. Forholdene med Hensyn til Fødemidler vare da saa skrækkelige her, at man formeligt sloges om Maden og tiggede hos Missionærerne. Af den usle og utilstrækkelige Kost fik Hildebrandt Dyssenteri, og da der ikke var Plads paa nogen Damper, og han ikke kunde holde Livet ud i Léo, gik han hjem og naaede Danmark i Aug. 92. Nu er Hildebrandt i Brooklyn, hvor han har en meget smuk Stilling ved en stor Maskin-Fabrik."
"Udd. hos Eickhoff, Vesterbro og paa Orlogsværftet."
"Et Brev fra Maskinmester Hildebrandt, dateret Lomami 23/8 91, giver et godt Indblik i Vanskelighederne ved Sejladsen paa Congofloden i sin Tid med en lille, daarligt bygget Damper. Hildebrandt skriver bl. a.: »I have naturligvis længe ventet Brev fra mig, men jeg har været lovligt undskyldt. Jeg var jo ansat som Maskinmester paa Damperen »Ville de Liége«, en Damper, som er fuldstændig uskikket til Flodsejlads, fordi, hvis der kommer Hul paa den (hvilket ofte sker med Floddampere), vil den øjeblikkeligt synke. Altsaa jeg var ansat som Mester, en af de besværligste Stillinger her i Congo. Vi afsejlede fra Léo 2. Marts, og allerede 4 Dage efter sprang der et Rør i en af Kedlerne. I de følgende Dage laa jeg i en stegende Solhede og reparerede. Saa nogle Dage derefter løb vi paa en Sten og fik Hul i Skuden. Men vi vare heldigvis nær Bredden, saa vi rendte den paa Land, før den sank. Nu fik jeg Arbejde med at tætte den foreløbigt, saa vi kunde gaa til Bolobo, hvor jeg laa i 3 Dage i Vand til op over Halsen for at sætte to store Lapper paa den. Alt gik derpaa godt i 6—7 Dage, til vi med fuld Fart rendte paa en »Snag«, en Træstamme under Vandet. Denne Gang havde det nær knebet med at komme i Land; det forreste vandtætte Rum blev fyldt med Vand, og Vandet trængte ind under den ene Kedel og slukkede Fyiret. Saa maatte jeg igen ned i Vandet og tætte Hullet, der var saa stort, saa en Mand kunde krybe ind gennem det. 2 Dage efter gik vi videre, hvorpaa jeg atter i Bangala maatte ligge i Vand i flere Dage for at appe. Vi fik nu Ordre til at gaa op i Itimbiri. Men 2 Dagsrejser oppe i Floden sprang der et Rør i den anden Kedel, og vi maatte gaa med 1 Kedel ned til Basoko. Her fik vi Ordre for Lomami, en meget slem Flod, for det første, fordi der er mange Sten, for det andet, fordi de Indfødte ere farlige med deres giftige Pile. Baade da vi gik op og da vi gik ned, skød de paa os fra begge Sider af Floden, men vi dækkede os saa godt som muligt, og det er den første Damper, der har været oppe i Lomami uden at miste Folk. Alt gik nu godt paa Nedrejsen, til vi kom til 1/2 Grads sydlig Bredde, da Skibet paany stødte paa en Sten og sank i Løbet af I1 1/2 Minut. Der gjaldt det om at redde sig i en Fart. Vi havde to store Kanoer paa Siden af Baaden; den første kom los i en Fart, og 2 Passagerer gik til Land med den; da jeg saa var ved at gøre den anden los, krængede Skibet over til den Side, hvor jeg stod, Kanoen fyldtes med Vand, og jeg fik mig en ordentlig Svømmetur; thi, inden jeg naaede Land, var jeg drevet 100 Favne ned med Strømmen, som paa dette Sted, en Slags Rapid, var meget stærk. Kaptajnen blev paa Broen paa Skibet, da Vandet ikke naaede saa højt op. Men jeg brugte c. 2 Timer om at arbejde mig til Land gennem Buskene og derfra tilbage til det Sted, hvor Damperen laa, hvorpaa jeg med den reddede Kano kom ud til Skibet. Det var Grundlovsdagen, vi sank, og den 12. Juni kom »Ville d’Anvers« for at hjælpe os. Da det imidlertid var umuligt at lette Skibet uden at tage Maskinen op, der laa 4 Fod under Vandet, gik Damperen den 19. igen bort, og jeg maatte nu med nogle sorte Slavers Hjælp udføre Arbejdet. Vi vare ladte tilbage med Proviant for 10 Dage og Løfte om hurtig Forsyning; men der gik over 1 Maaned, inden der kom Levnetsmidler til os, og i den Tid maatte vi leve af Ris og Bønner. Den 20. Juli fik vi saa Fødevarer til 3 Uger paa 1/2 Ration, men maatte derpaa atter nøjes med Ris og Bønner. Endelig idag er der igen kommen 2 Mand op til os, og det er med deres Kano, jeg sender Brevet. — «
Det varede jo 6 Maanedcr, inden Kaptajn Andersen og Hildebrandt fik Skibet til at flyde."Fødsel: 1870
Død
Livsrolle
Virksomhet
- Den demokratiske republikken Kongo (Land)
Relatert aktør
- La Marine du Haute-Congo (MHC) (Rederi)
Relatert aktør
- Andersen, Rasmus (1844 - 1897)
Tittel
Maskinist, verkstedsmekaniker
1 object
References
-
- Jenssen-Tusch, Harald. 1905. Skandinaver i Congo. Svenske, norske og danske mænds og kvinders virksomhed i den uavfhengige Congostat. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag. , 380, 382, 446-47, 586, 590, 603
- Archives de l'État en Belgique, Archives du Personell d'Afrique, Registres des matricules no. 668
- Wæhle, Espen. 2019. «Kolonialismens dampende fartøy i Kongostaten». I Mennesket og Havet. Årbok for Norsk Maritimt Museum 2019. Norsk Maritimt Museum.
- Tygesen, Peter, og Espen Wæhle. 2006. Congospor. Norden i Congo, Congo i Norden. Nationalmuseet.
- Schiöpffe, C.F. u.å. «C. F. Schiöpffes Samling: Kartotek til Danske som officerer i fremmed krigstjeneste III: Sorteret på stednavn eller emne. Rigsarkivet, København: Forsvarets arkiver, arkivskabte hjælpemidler, no. 1033
- Andersen, Poul. 1931. «Les danois au Congo». L’expansion Belge & Exportation Reunies, Revue Mensuelle.
Metadata
- Part of dataset Afrikaregisteret: Nordiske personer i Afrika under kolonitiden
- Owner of dataset Norsk Maritimt Museum
- Provider
- Date published January 7, 2026
- Date updated January 30, 2026
- UUID d5043cec-8225-417d-a9b8-6ab45328f6ac