History
-
Dansk skipskaptein i Fristaten Kongo (EIC) fra 06.10.1891 og kom til å tilbringe nesten 25 år i Afrika (oktober 1891-november 1894, ut agust 1895?, ut mai 1899-), ut mai 1893-
Jenssen-Tusch: "Kaptajn C. A. Jørgensen er ligeledes ude i 4. Terme. Han gik første Gang derned i Okt. 90 [okt. 91] for »S. A. B.« i 3 Aar, men har i de øvrige Termer tjent Staten. Han er gentagne Gange dekoreret og er nu Overlods og Søkommissær (Havnekaptajn) i Boma. Han har Hustru og Børn hjemme."
"C. A. Jørgensen, fra Kjøbenhavn, gik, som alt fortalt Side 196, 1. Gang ud 6/10 91, nemlig for »S. A. B.«, og kom strax til Øvre-Congo som Fører for »Auguste Beernaert« paa Lomami med Hodisterexpeditionen, vendte saa tilbage til Kinchassa, fik »Roi des Belges« i næsten 2 Aar og derpaa »Princesse Clémentine«. Hjem Nov. 94. I sin 2. Terme, fra Aug. 95, førte han »Ville d’Anvers« for Staten i 3 Aar. I 3. Terme, fra Maj 99, var han ansat i Boma ved Opmaalinger af Nedrefloden, saa i samme Egenskab paa Mateba i 3/4 Aar og saa i Boma som Overlods og »Commissaire maritime«. Nu atter ude siden Nytaar 1903 i sidstnævnte Egenskab."
"Lomamifloden var i 1892 til Dels Skuepladsen for Hodisterexpeditionens tragiske Hodister- Hændelser. Expeditionen deltes nemlig i to Dele, af hvilke den ene, under Jouret sejlede op ad selve Congofloden, den anden, under Hodister selv, op ad Lomami. Lomami, ved hvilken han anlagde den fornævnte Post Yanga og, lidt syd for Lomo. Bena-lvamba, Posten Lomo, hvortil han maatte gaa i Kano. Fra Lonio vendte han tilbage til Bena-Kamba for at afvente Damperen »Auguste Beernaert«, med hvilken dansk Kaptajn C. A. Jørgensen skulde bringe Expeditionen forskellige nødvendige Forsyninger. Da Damperens Ankomst imidlertid trak ham for længe ud, forlod han Bena- Kamba for i Riba-Riba at ile sin Skæbne i Møde.
Kapt. Jørgensen meddeler om sin paafølgende Fart op ad Lomami følgende: I April 92 naaede »Auguste Beernaert« Bena-Kamba, der var brændt og plyndret. Her traf man kun et eneste levende Væsen, Hodisters Æsel; men det var saa vildt, at det var umuligt at fange det, hvorfor man skød og spiste det. 16 Kasser Patroner til Albinigeværerne havde de Hvide gravet ned i Køkkenhaven i Bena-Kamba; Araberne havde ledt efter dem overalt, kunde man se, uden at finde dem. Man gravede dem op og tog dem med sig. Jørgensen gik saa langt, han kunde, op ad Lomamifloden til Lomo og fandt her Pierrets Lig uden Hoved 20 Dage efter, at han var bleven dræbt. Ventede paa Hodister 4 Dage over den bestemte Tid; men denne var da alt myrdet. Gik saa ned igen. Vandet i Floden var nu sunket, og hvor der var nok af det, var der kun Rapider. Lasten maatte losses og bringes over Land udenom Faldene, og Damperen selv firedes ved Hjælp af Trosser ned gennem Rapiderne. I Stanley-Falls troede man, at Araberne havde taget Damperen. Knult. Tobback sendte derfor »Roi des Belges«, Kapt. Ussing, ud at lede efter »Auguste Beernaert«; de to Dampere mødtes ved Lomamis Munding. Jørgensen lossede sin Last over i »Roi des Belges« og løb atter op ad Lomami til Yanga for at hente 2 Hvide der og saa megen Last, som han kunde have ombord; Resten af Varerne smed man i Floden, forat Araberne ikke skulde faa dem, hvorpaa man stak Ild paa Faktoriel. Jørgensen blev graahaaret paa den Tur. Der var intet Brænde at faa og ingen Føde. Folkene levede af Græs(!) og af de smaa, flade Fisk i Sumpene. Fjendtlige Indfødte og Arabere skød paa dem overalt og væltede Træer ud i Floden for at spærre dem Vejen. Kaptajnen sov altid med Tøjet paa og Damp var der oppe Dag og Nat. Hele Damperen var barrikaderet saa højt, at kun lige en Bøssepibe kunde stikkes over. Pilenæt af fintvævet Staaltraad dækkede Siderne af Skibet; Skuden lignede et Pindsvin af Pile. 2 Dage fra Lomamiflodens Munding løb nu tilmed alle Jørgensens sorte Folk, hvervede i Upoto, bort om Natten, tagende med sig hans Kanoer, Øxer og Geværer, saa at han om Morgenen var ene med sin danske Maskinmester, H. P. Hansen, og deres Loangodrenge. Med disse maatte han sejle og hugge Brænde de sidste 2 Dage indtil han naaede Congofloden. Hele Turen paa Lomami havde varet 4 Maaneder."
"A . F. Mattson, ud 6/3 i Statens Tjeneste, var bl. a. ansat ombord paa »Ville d Anvers« under L. R. Koch og under C. A. Jørgensen i Ubangi; her fik han hematuri, og Jørgensen gik paa eget Ansvar med ham til Équatcur for at søge Lægehjælp. Mattson vendte syg hjem 25/6 96, blev blind og lever nu, siges der, af en Pension paa Sømandshjemmet i Stockholm."
"Faderen Politibetjent. Navigationsex. Bogø og Kbhvn. 83-84. Derefter Styrmand i Thingvallaselskabet."
Jørgensen var Ridder av Løveordenen og var tildelt Tjenestestjernen. Jürgen Jürgensens novelle "Navigator" skildrer Jørgensen og maskinist H.P. Hansens (under fiktive navn) ferd på Lomami med DS "Auguste Beernaert" [antageligvis i novellesamlingen "Hvide mænd og Sorte Folk" fra 1936]
Fødsel: 1859
- København (By)
Død: 1916 (Boma)
- Den demokratiske republikken Kongo (Land)
Livsrolle
Relatert aktør
- Société Anonyme belge pour la commerce du Haute Congo (SAB)
Relatert aktør
- La Marine du Bas-Congo (MBC) (Rederi)
Relatert aktør
- La Marine du Haute-Congo (MHC) (Rederi)
Relatert aktør
- Høyer, Albert (1864 - ?)
Relatert aktør
- Ussing, Johannes (1862 - ?)
Relatert aktør
- Nielsen, Magnus
Relatert aktør
- Mattsson, Adolf Ferdinand (1856 - 1934)
Tittel
Skipskaptein, los, havnekaptei
4 objects
References
-
- Jenssen-Tusch, Harald. 1905. Skandinaver i Congo. Svenske, norske og danske mænds og kvinders virksomhed i den uavfhengige Congostat. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag. ,196*,308-9, 382-85, 388, 390-91, 590-91, 602, 673
- Andersen, Poul. 1931. «Les danois au Congo». L’expansion Belge & Exportation Reunies, Revue Mensuelle.
- Schiöpffe, C.F. u.å. «C. F. Schiöpffes Samling: Kartotek til Danske som officerer i fremmed krigstjeneste III: Sorteret på stednavn eller emne. Rigsarkivet, København: Forsvarets arkiver, arkivskabte hjælpemidler, no. 102
- Tygesen, Peter, og Espen Wæhle. 2006. Congospor. Norden i Congo, Congo i Norden. Nationalmuseet.
- Wæhle, Espen. 2019. «Kolonialismens dampende fartøy i Kongostaten». I Mennesket og Havet. Årbok for Norsk Maritimt Museum 2019. Norsk Maritimt Museum.
- Jürgensen, Jürgen. 1943. «Jørgensen, Christian Andreas». Dansk Udvandrerarkiv, DDU 1983/249.
- Store Norske Leksikon om Thingvallalinjen.
- Wikipedia om Arthur Hodister
- Kolonibiografien om Gaston Jouret
- Dansk forfatterleksikon om Jürgen Jürgensen
License information
- License Navngivelse (CC BY)
Metadata
- Part of dataset Afrikaregisteret: Nordiske personer i Afrika under kolonitiden
- Owner of dataset Norsk Maritimt Museum
- Provider
- Date published January 7, 2026
- Date updated March 13, 2026
- UUID cfe94c65-198e-4db7-85c6-4119d2b16146