Dansk skipskaptein som ble engasjert av Fristaten Kongo (EIC) i 15.10.1886
Jenssen-Tusch skriver: "Kaptajn Boye, hjemmehørende paa Ærø, gik til Congo et Par Uger efter de to Sidstnævnte, var under sit Ophold dernede i Statens Tjeneste fra 80 til 91 meget beskæftiget med Opmaaling og Opmærkning af den nedre Flod, førte samtidigt fra Tid til anden alle Statens Dampere paa denne Del af Floden og beklædte efterhaanden Posterne som Havnekaptajn i Boma og Banana, Chef for Lodsvæsenet o. s. v. Som foran bemærket, var han den Første, der tog en stor Damper — Englænderen S/S "Luálaba", Kaptajn Murray — op til Sicia (ad en smal og vanskelig Flodarm) og til Matadi (20/6 89). Paa Grund af en Uenighed med Finansrededirektøren opgav han imidlertid allerede i 2. Terme sin Stilling under Staten. Han nedsatte sig derpaa som privat Lods i Banana, og fra dette Øjeblik fik ingen af Statens Lodser Skib at føre op, det bedste Bevis paa, hvor anset Boye var blandt Skibsførerne. Imidlertid opgav han også denne Besææftigelse og fik saa Jernbaneselskabets Damper, "Le Souverain", at føre, foretog med den nogle Rejser mellem Walfish Bay, Capstaden og Congo og bragte tilsidst, i April 93, Damperen hjem til Anvers, hvor den blev solgt. Efter de andre Congofareres Mening var Boye en glimrende Sømand, ubetinget den dygtigste af alle dem, der have været derude, sine fleste Kolleger fuldstændig overlegen. Kaptajn Boye bor nu i København."
I tillegg til oppmåling og arbeid med merkevesen på Nedrefloden var han også med på å bygge en større brygge i Banana. Jenssen-Tush nevner en konflikt med sentraladministrasjonen. Bakgrunnen skal ha vært at Boye utbragte en skål på danskekongens fødselsdag (i EIC skulle det kun skåles for Kong Leopold!). Skipskapteinene nektet å ta statsloser, og derved fikk Boye etablert seg som privatlos i Banana. Han var også engasjert i en utredning om å etablere fiskeri utenfor Kongokysten.
Boye hadde tatt sjømannsskolen i Marstal og hadde også utdannelse fra Marinen. Etter Kongotiden arbeidet han som ekspert for et forsikringsselskap.
Jenssen-Tusch, Harald. 1905. Skandinaver i Congo. Svenske, norske og danske mænds og kvinders virksomhed i den uavfhengige Congostat. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag. ,20, 44, 188-89*, 191-93, 199, 291-92, 304*, 307, 310, 313*, 335, 381-82,
Schiöpffe, C.F. u.å. «C. F. Schiöpffes Samling: Kartotek til Danske som officerer i fremmed krigstjeneste III: Sorteret på stednavn eller emne: Rigsarkivet, København: Forsvarets arkiver, arkivskabte hjælpemidler, no. 692
Tygesen, Peter, og Espen Wæhle. 2006. Congospor. Norden i Congo, Congo i Norden. Nationalmuseet.
Wæhle, Espen. 2019. «Kolonialismens dampende fartøy i Kongostaten». I Mennesket og Havet. Årbok for Norsk Maritimt Museum 2019. Norsk Maritimt Museum.
Archives de l'État en Belgique, Archives du Personell d'Afrique, Registres des matricules, cote 767 no. 357
Lederer, André, og M. Luwel. 1968. «Boye, Hans Albert. Note complémentaire». I Biographie Colonial Belge, bd. 6, kol. 108–110. Académie Royale des Sciences Coloniales.
Moris, R. 1951. «Boye, Hans Albert». I Belgische Koloniale Biografie, bd. 2, kol. 85–86. Académie Royale des Sciences Coloniales.
License information
License
Navngivelse (CC BY)
Metadata
Part of dataset Afrikaregisteret: Nordiske personer i Afrika under kolonitiden
![Glas och porslin [skiss]](https://ems.dimu.org/image/019EBvjXdtXXy?dimension=250x250)
![Glasföremål [skiss]](https://ems.dimu.org/image/019EBvjka4GHG?dimension=250x250)
![Glasföremål [skiss]](https://ems.dimu.org/image/019EBvjkX5H83?dimension=250x250)
